Ein redningsdåd 18. mars 1872

I februar 1873 stod denne notisen i fleire norske aviser (denne er sitert frå Morgenbladet 14. februar):

Ved kongelig Resolution af 7de ds. er det bestemt:
At efternævnte 8 i Romsdals Amt hjemmehørende Mænd: 1) Andreas Andersen Ny-gaard, 2) Carolus Johnsen Nakken og 3) Lars Antoniussen Emblemsvaag, samtlige af Borgunds Prestegjeld Søndmøre Fogderi, 4) Ole Larsen Stensæt og 5) Peter Thomas Olsen Skoue, begge af Skoue Prestegjeld, samme Fogderi, 6) Johannes Jetmundsen Ri-se af Hjørendfjords Prestegjeld, samme Fogderi, 7) Ingebrigt Olsen Voldstad af Gry-tens Prestegjeld, Romsdals Fogderi, samt 8) Ole Olsen Hatlem af Næssets Prestegjeld, samme Fogderi, tilstaaes, den førstnævnte et Sølvbæger til en Værdi af 10 Spd., og de øvrige hver et Sølvbæger til en Værdi af 6 Spd., som Anerkjendelse af udvist hæder-ligt Forhold ved den 18de Marts f. A., under farefulde Omstændigheder, at have red-det 6 personer fra at omkomme paa Søen.

• ds: “dennesˮ, dvs. “denne måned”
• f.A.: i fjor (forgangne Aar)
• Vi bør kanskje minne om at Romsdals amt seinare skifta namn til Møre fylke, og deretter til Møre og Romsdal.

Denne avisnotisen gjev oss berre ei aning om det som skjedde på det nådelause sunnmørshavet 11 månader før. Mange fiskarar var i havsnaud denne lagnadstunge dagen, mange blei berga, men mange miste også livet i bølgjene. Med dei opplysningane vi for tida har, er det eit vanskeleg, kanskje umogleg puslespel å finne ut namna på alle som omkom eller som blei berga, og kva båtlag kvar einskild høyrde til i. Det vi veit, er likevel nok til å gje oss ei sterk påminning om korleis ein dag i vintertorskefisket kunne arte seg den gongen.

Den store ulykkesdagen 18.3.1872
Dei åtte redningsmennene som fekk påskjønning frå kongen, kom altså frå fleire prestegjeld på Sunnmøre og i Romsdal. Her må vi nøye oss med å sjå nærare på den einaste sulalendingen blant dei:

Andreas Andersen Nygaard (1843‒1886) var frå Plassen/Nygard i Bjørkavågen, gift med Karoline Johansd. frå Elvadalen, Molvær. Dei gifta seg sommaren 1872, og tok truleg over bruket i Elvadalen då (Sula-soga 5, s. 73‒74).  Søster til Andreas, Oline, var gift med ein annan av redningsmennene, Karolus Johnsson frå øvste Aksla på Emblem (Øvrelid).

Andreas og kona Karoline hadde 6 born. Dottera Helene blei gift med Ole K. Veddegjerde, og det er barnebarnet deira, Oddbjørn Veddegjerde i Horten, som eig begeret i dag.

Som det går fram av avisnotisen fekk Andreas eit større og dyrare sølvbeger enn dei andre sju redningsmennene. Dette blir forklart i Indredepartementets innstilling til Kongen (med stor K, fordi det her gjeld Kongen i statsråd). Her får vi også i korte trekk fortalt korleis seks av eit båtlag på sju vart berga.

Til Kongen

Gjennem Amtmanden i Romsdals Amt er til Departementet indkommet en Forestilling fra Iver Ellingsen Alvig af Borgund Prestegjeld med 5 andre Personer om, at der maa blive tilstaaet Andreas Andersen Nygaard, Carolus Johnsen Nakken og Lars Antoniussen Emblemsvaag af Borgunds Præstegjeld, Ole Larsen Stensæt og Peter Thomas Olsen Skoue af Skoue Præstegjeld, Johannes Jetmundsen Rise af Hjørundfjords Præstegjeld, Ingebrigt Olsen Voldstad af Grytens Præstegjeld samt  Ole Olsen Hatlen af  Næsset Præstegjeld Belønninger af det Offentlige for den 18 Marts f. A. at have reddet de førstnævnte Personer fra at drukne.

Efter hvad de ræddede Personer have oplyst foregik det heromhandlede Redningsforetagende under følgende Omstændigheder:

Mandagen den 18 Marts f. A. var bemeldte Iver Ellingsen Alvig med 6 andre Personer ude paa Havet med sin Ottingsbaad for at fiske. Veiret var saa stormende og Søen saa svær at de vanskelig kunde tænke sig det verre. Paa Hjemreisen blev Baaden kantret af en Braadsø, omtrent kl 4 om Eftermiddagen; alle kom paa Hvælvet undtagen en Mand som fandt sin Død i Bølgerne. Der var ingen Baad i Nærheden og de dreve saaledes omkring paa det oprørte Hav hjælpeløse og uden Haab om Redning. Efter en halv Times Forløb kom imidlertid Andreas Andersen Nygaard til med sin Baad hvori foruden ham de ovennævnte 7 andre Personer befandt sig og forsøgte øieblikkelig at redde de Forulykkede. Dette var imidlertid forbunden med store Anstrengelser og Livsfare for begge Baadmandskaber idet det paa Grund af Søgangen var umuligt for Bjærgerne at komme Hvælvet saa nær at de Forulykkede kunde komme direkte fra dette ind i Baaden, hvorimod de ved Toug, der kastedes over til dem og hvori de bandt sig fast, maatte hales ind i den aabne Baad. Redningen medtog omkring en Time og de Forulykkede have udtalt at de næst Gud kun have den af Redningsmændene udviste Conduite og Aandsnærværelse at takke for deres Frelse.

Ordføreren i Borgunds Herredsbestyrelse har efter Conference med dens øvrige Medlemmer paa Foranledning af Fogden i Søndmøre Fogderi oplyst at flere af disse vare paa Havet den dag da den heromhandlede Begivenhed forefaldt og at de erklærede at dagen var i høieste Grad farefuld formedelst svær Storm og Søgang og at Redningen saaledes ganske vist var forbundet med Livsfare for Redningsmændene, hvilket aldeles stemmer overens med Andres Udtalelser som den Dag vare paa Havet. Samtlige Redningsmænd[s] økonomiske Forhold er oplyst at være gode. Kun Ole Larsen Stensæt og Peter Thomas Olsen Skoue ere i gode Formuesomstændigheder hvorimod de øvrige ere mere eller mindre uformuende. Saavel Fogden i Søndmøre som Amtmanden have anbefalet Vedkommende til Belønninger, som Amtmanden antager bør bestaa i saadanne Sølvbæger som man under lignende Forhold pleier at tildele Andre, men med Adgang for Redningsmændene til istedet at erholde Sagernes opgivne Pengeværdi, ved hvilken Fremgangsmaade det Stødende ved Pengetilbudet efter Amtmandens Mening vil falde bort, medens paa den anden Side, den Trængende derved kunde komme i Besiddelse af hvad han maa sætte mest Pris paa. Amtmanden har endvidere bemærket at en Styrmand paa Baad der i Distriktet ikke indtager den overordnede Stilling og ikke har den Myndighed i Forhold til det øvrige Baadmandskab som han bør have og i flere andre Distrikter, til Exempel i Nordland og Finnmarken, indehaver. Som Følge heraf kan det med Sikkerhed forudsættes at en Beslutning af Baadmandskabet om at foretage et farligt Redningsforsøg er Resultatet af et Fællesoverslag. Dette uanseet, tror dog Amtmanden at Styrmanden ved en saadan Leilighed som den heromhandlede bør tilstaaes en noget værdifuldere Ting end det øvrige Baadmandskab, thi hans overordnede Stilling paa Baaden turde dog give ham størst Indflydelse paa Baadkammeraterne og i ethvert Fald tror Amtmanden, maa man paa denne Maade søge at hæve hans Stilling.

Ogsaa Departementet finder efter de oplyste Omstændigheder at de omhandlede Personer have gjort sig fortjente til offentlig Anerkjendelse for deres ved den heromhandlede Leilighed udviste Forhold, og man skal derfor andrage paa at der tilstaaes dem Belønninger, som man, efter hvad Amtmanden har anført, anseer det rettest at foreslaa bestemt til Sølvbægere til en Værdi af 10 Sps for Styrmanden Andreas Andersen Nygaard og til en Værdi af 6 Sps for hver af de øvrige 7 Mænds Vedkommende. Beløbene bør formentlig udredes af den til tilfældige og uforudseede Udgifter paa Budgettet opførte Sum.

Man skal saaledes underdanigst

indstille:

At efternævnte 8 i Romsdals Amt hjemmehørende Mænd
1. Andreas Andersen Nygaard.
2. Carolus Johnsen Nakken.
3. Lars Antoniussen Emblemsvaag, samtlige af Borgunds Præstegjeld i Søndmøre  Fogderi;
4. Ole Larsen Stensæt
5. Peter Thomas Olsen Skoue, begge af Skoue Præstegjeld i samme Fogderi.
6. Johannes Jetmundsen Rise af Hjørundfjords Præstegjeld samme Fogderi
7. Ingebrigt Olsen Voldstad af Grytens Præstegjeld, Romsdals Fogderi samt
8. Ole Olsen Hatlen af Næssets Præstegjeld samme Fogderi ‒ naadigst tilstaaes:

Den Førstnævnte et Sølvbæger til en Værdi af 10 Sps og de øvrige hver et Sølvbæger til en Værdi af 6 Sps som Anerkjendelse af udvist hæderligt Forhold ved den 18de Marts f. A. under farefulde Omstændigheder at have reddet 6 Personer fra at omkomme paa Søen. Beløbene blive at udrede af den til tilfældige og uforudseede Udgifter paa Budgettet opførte Sum.

• Sps: Species, dvs. speciedalar

Den einaste av det berga båtmannskapet som blir namngjeven i innstillinga om takkegåve, er Iver Ellingsen Alvig (1833‒1919). Han var frå Klokkarsundet i Borgund. I 1861 gifta han seg med Johanne Absalonsdotter frå bruksnr. 1 i Alvika, og tok over garden der. Han gifta seg opp att to gonger og fekk mange born. Ragnar Øvrelid skriv i Bygdebok for Borgund og Giske b.2: “Iver hadde åttring, og var styrmann frå 19-årsalderen til han var gammal mann. Om somrane låg han på Egga som kjentmann for svenskane.” (s. 302). Dette kan tyde på at ulykkesbåten var hans.

Kyrkjeboka (ministerialboka) for Borgund har namn og personalia på sju fiskarar frå prestegjeldet som omkom den 18. mars 1872; ein frå Alnes, dei andre frå Sula. Same merknaden viser til dei alle: “Omkom paa Havet under Vinterfisket. Deres Lig ei gjenfundne.” Her er lista over dei omkomne i same rekkjefølgja som i kyrkjeboka, med dei merknadane som står i Øvrelids bygdebok.

Bendik Arnesen, f. 1828, Gaardbruger, Alnes. (“Omkom på havet i vinterfisket saman med 6 andre.” Øvrelid s. 511.)
Kristian Jakobsen, f. 1847, Pladsmand, Solevaag
Nikolai Petersen, f. 1828, Pladsmand, Birkevaag
Erik Larsen, f. 1820, Gaardbruger, Birkevaag (“Kom bort på sjøen.” Øvrelid s. 138.)
Lars Eriksen, f. 1847, Ungkarl, Birkevaag
Arnt Olsen, f. 1843, Gaardbruger, Furnes (“Omkom på fiske med eit heilt båtlag.” Øvrelid s. 156.)
Ole Andreas Einarsen, f. 1849, Ungkarl, Maaseidvaag

Ein notis i Romsdals Amtstidende den 23. mars fortel om to av dei omkomne som er oppførte i kyrkjeboka:

Atter har Søen krævet sine Offere, idet en Sexring fra Alnæs paa Godøen, hvorpaa Bendikt Arnesen Alnæs var Høvidsmand, under Seiladsen ud paa “Djupe” den 18de ds. fyldtes af en Braadsø og sank, hvorved 5 Mand begravedes i Bølgerne medens det fra en forbiseilende Baad lykkedes at redde den 6te Mand, der havde faaet Tag i et Par Aarer, hvorpaa han holdt sig flydende. ‒ En anden Baad gik ogsaa under, men det lykkedes at redde den hele Besætning.  ‒ Just som Beretningen afgives erholdes Underretning om, at endnu en Ottring, der roede Fiske fra Blindem paa Vigra, er gaaet under, hvorved 7 Mennesker omkom. Baaden førtes af Nikolai Pedersen Bjerkevaag, der skal have været en strævsom og ordentlig Fisker.

Dei sju i kyrkjeboka tilhøyrde altså minst to båtlag, dersom opplysningane i avisa er rette. 12 mann frå desse to ulykkesbåtane omkom. Sidan kyrkjeboka for Borgund berre nemner sju, må vi gå ut frå at resten av dei omkomne var frå andre prestegjeld. Og som vi såg av lista over redningsmenn ovanfor, var det årvisst mange frå bygder lenger vekk, både på Sunnmøre og i Romsdal, som reiste ut i øyane for å ro fiske derifrå.

Bjarne Rabbens fiskarsoge for Sunnmøre og Romsdal, trebandsverket Folk ved havet, er ei skattekiste av informasjon, også om emnet ulykker på sjøen. Ulykkesdagen 18. mars er nemnd fleire stader i band 3, som bl.a. inneheld ei lang liste over omkomne på sjøen i dei to fogderia. Under datoen 18.3.1872 står dei sju vi kjenner frå kyrkjeboka, men også namna på to som omkom eit par veker før (sjå slutten av denne artikkelen).  Fleire namn er det ikkje på lista over omkomne den 18. mars, men skal vi tru opplysningane frå avisa og kjelder som Rabben sjølv refererer, må endå fleire ha sett livet til. Han nemner bl.a. ei dagbok som Johan O. Synes på Vigra førte. Den fortel at det var to båtar frå Borgund som dreiv fiske frå Blindheim og forliste den dagen. På den eine omkom éin mann, på den andre drukna alle. Synes noterer vidare at også ein båt frå Alnes gjekk ned, mannskapet på fem omkom. Dette må ha vore Bendikt Alnes sin båt.

Rabben viser også til oppsynssjefen for vinterfisket, som i sin tabell for 18. mars noterer: Ein båt frå Alnes med 5 omkomne (sikkert Bendikts), ein båt frå Godøy med ein omkomen, to båtar frå Vigra med 8 omkomne ‒ i alt 14 omkomne på sunnmørshavet denne dagen. Oppsynssjefen har altså registrert ein båt meir enn Synes. 18. mars ser ut til å ha vore den verste ulykkesdagen, men på heile Sunnmøre omkom 42 menneske på sjøen denne vinteren, skriv Bjarne Rabben.

Det er vanskeleg å finne samsvar i alle opplysningane om den store ulykkesdagen. Å undersøkje dette vidare kan vere ei oppgåve for ein granskar med teft for detaljar!


Kvar skjedde redningsdåden?
Indredepartementets innstilling seier berre at ulykka skjedde “ude paa Havet”. Opplysningane  i fiskarsoga fortel oss berre kvar ulykkesbåtane var frå eller kva stad dei rodde fiske frå (Blindheim, Alnes og Godøy). Bygdebok for Skodje, b. 2 fortel om redningsmannen Ole Stenset: “Ole dreiv som dei fleste andre vinterfiske som attåtnæring. I 1873* var han med på ei dramatisk hending då mannskapet på båten han var med, berga fiskarar frå ein båt som kollsiglde i Breisundet” (s. 299). Dette kan stemme bra med det som avisnotisen ovanfor fortel, at båten med Bendikt Alnes som høvedsmann gjekk ned på veg ut på “Djupe”. Her er det nok Breisunddjupet det er snakk om, ei renne i havbotnen mellom Godøya og Hareidlandet.

*Ulykka skjedde i 1872, men sølvbegera er daterte 1873.

*** *** ***

Ei anna ulykke 5. mars 1872
Knapt to veker før, den 5. mars, kollsegla ein færing frå Alnes med tre menneske om bord på heimveg frå Ålesund til Godøya. To av dei forsvann i djupet. Dei var “Gaardmandskone” Nikoline Nilsdotter (f. 1841) frå Alnes og “Pladsmand” Jens Henningsen (f. 1838) frå Molvær. Begge lét etter seg ektefelle og fleire born. I ministerialboka for Borgund har presten lagt til denne merknaden ved namna deira: “Omkom ved Kuldseiling. Deres Lig ei gjenfundne”. I ein notis i Aalesunds Tidende står det at Jens “skulde være en meget flink og ordentlig Fisker”. Den tredje av dei om bord “reddede sig paa Hvælvet og blev bjærget fra Land”.* Vi veit ikkje namnet til han som vart berga, men det kan ha vore mannen til Nikoline, Peter Henning Larsen (1837‒1908), sjå Øvrelid s. 513.

Jens Henningsen var frå Bratthaugen. Han gifta seg i 1862 med Laurine Larsd. frå Bakkane (Molværsrema). Dei budde der og hadde tre små born då Jens drukna (Sula-soga b. 5, s. 82). Henning, bror hans, drukna nokre år seinare (Sula-soga b. 3, s. 247).

* Sitert etter Romsdals Budstikke 13.3.1872.

*** *** ***

Ansvarlege for denne artikkelen er

Arne E. Dybdal (arkivsøk, avskrifter)
Odd Sørås (arkivsøk, avskrifter, redigering)